Fishermen

projektbeskrivelse

“Fiskerne” bliver en portrætinstallation bestående af maleri og video.

Værket er tænkt som et samtidigt, realistisk og poetisk portræt og som et tyst monumentalt værk med politiske, kultur - og kunsthistoriske referencer.

  1. Maleri:
    Gennemgående i installationen er 15-17 helportrætter (maleri) i forholdet 1:1 af nulevende erhvervsfiskere fra Sydlangeland, heriblandt en kvinde. Pt. er 8 portrætter færdige. 4 af disse portrætter går igen i dette præsentationsmateriale. Det bliver altså 15-17 forskellige portrætter hvis jeg får mulighed for at realisere projektet.
    Teknik, størrelse:
    Akryl på lærred, hver 2m x 1m.
    Størrelse på portrætvæg: min. 4-6 m. høj og min. 15 m. lang.
    Malerierne skal hænge spredt og forskudt fra gulv til loft og danne baggrund for:
  2. Video med vandeffekt:
    Vha. videoprojektor risler vand i bølgebevægelse fra venstre mod højre ind over portrætvæg med fiskerne. Måden vandet bevæger sig hen over væggen har afgørende betydning for værket. Visuelt skal det være enkelt, mindre havagtigt og mere transparent end det fremstår i vedlagte skitse. Der skal eksperimenteres med lyd/ikke lyd, slowmotionsekvenser, lys m.m. Vandeffekten skal komme med et par minutters interval.

    Værket er under udvikling og er tænkt som et projekt der kan transformeres til ny form alt afhængig af rummet. De enkelte værker skal kunne stå alene eller hænge som mindre gruppe.

 

Her kort i stikordsform nogle referencer jeg har været omkring i min proces:
“Toteinsel” af Arnold Böcklin, “Fiskerne” af Michael Anker, Magritte (mappemænd), Mark Wallingers “Race Class Sex “ (1992).
Vand i religiøs og mytologisk betydning.
De globale klimaforandringer.

 

Baggrund for projektet:

Som flere andre steder i Europa er fiskerierhvervet også uddøende på Sydlangeland, hvilket har været igangsættende inspiration til værket. Rent praktisk har det betydning for selve udførelsen af værket at jeg er bosiddende på Sydlangeland og har “modellerne” i nærheden. Det er ikke min intention at værket skal have karakter af stedspecifik manifestation, men vil naturligvis være geografisk forankret.
Jeg har valgt at være naturalistisk i portrætteringen af fiskerne. De fremstår vellignende og nøgternt som jeg møder dem på havnen, iklædt deres blå kedeldragt og løsrevet fra deres miljø. Fascinationen fra min side ligger i autenciteten. Forstillelsen udadtil ligger på et lille sted: Det handler om overlevelse og kampen for at få lov til at fiske. De er oppe imod kræfter som iltsvind, EU’s fiskekvoter og øgede brændstofudgifter. Og de insisterer stadig på at være i deres element. Det er denne råstyrke, umiddelbarhed og erkendelse af forgængelighed jeg ønsker at opnå som et udtryk i værket.

En iscenesat kærlighedserklæring:
Ikke til fiskeriet som sådan, ikke til den enkelte fisker alene men til den kultur de repræsenterer og til det liv jeg som billedkunstner kan identificere mig med. Selve portrætkunsten er pr. tradition det nærmeste man kommer udødeliggørelse og bliver i projektet her sat i spil med forgængelighed.
Rent bogstaveligt og banalt vil jeg gerne tage dem med ud i “verden” mens tid er. Som billedkunstner og håndværker udfører jeg portrættet, fastholder nuet og bringer dem derved ud af deres egentlige kontekst og ind i en ny, i form af et andet fysisk rum. Et nyt og trejde rum opstår i interaktion med publikum.

 

Hvordan?
Indtil videre er projektet egen finansieret. Jeg søger fonde og legater til fortsættelse af projektet. Desuden får jeg brug for teknisk professionel assistance i forbindelse med vandeffekt over væggen.

 

 

 

Solveig Moa

 

tilbage

 

 

 

 

tilbage
© Solveig Moa 2009 | email